For blot tre år siden var der næppe mange, der havde forestillet sig de udfordringer, virksomhederne har kæmpet med de sidste par år: Pandemi, krig i Europa og afbrudte forsyningslinjer.
Fremtiden er ikke, hvad den har været. Der er opbrud i luften.
Det er der også for direktøren for Google Danmark, Malou Aamund, der her til efteråret stopper som leder i den amerikanske internetgigant for at hellige sig en bestyrelseskarriere. Hun har tidligere haft lederposter i IBM og Microsoft, sad i Folketinget fra 2007 til 2011 og er medlem af Dansk Konkurrenceevneråd.
Dansk Konkurrenceevneråd er Danmarks første åbne samfundstænketank. I rådet sidder 19 toneangivende danskere fra dansk erhvervsliv. Siden coronapandemien ramte, har de arbejdet tæt sammen om at besvare spørgsmålet: Hvorfor Danmark? Dvs. hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark og danske virksomheder til i den nye turbulente verdensuorden, der er fulgt efter covid-19? I den nye bog Hvorfor Danmark? giver rådet for første gang deres svar på dét spørgsmål. Dansk konkurrenceevneråd er initieret af Industriens Fond. Du kan læse mere på www.why.dk
Men hvilke strategiske linjer skal bestyrelserne nu sigte efter i en uforudsigelig tid? Vi har “utrolig dårlig sigtbarhed”, understreger Malou Aamund, der dog holder fast i en sigtelinje, der vil være afgørende for de kommende år: Vi har kun set begyndelsen af en såkaldt “tech-celeration” – en voldsom acceleration af digitaliseringen, der både vil blive drevet af revolutionerende ny hardware som kvantecomputere og software som kunstig intelligens og machine learning.
“Under coronakrisen fik vi på få måneder omstillet virksomheder til digitale løsninger, der tidligere ville have taget flere år at implementere. Teknologien bragte os på mange måder gennem coronakrisen med nye måder at arbejde, undervise og drive forretning på. Det kommer vi til at se mere af. Nye teknologier vil give os en gennemsigtighed i en ellers uoverskuelig tid. Kunstig intelligens kommer til at give os en indsigt i data, som vi dag slet ikke forestiller os, og som giver os nogle sigtelinjer for, hvor vi er på vej hen,” siger Malou Aamund, der understreger, at der også er helt konkrete udfordringer, som kommer til at drive omstillingen i en tid, hvor containerne hober sig op på havnen i Shanghai og kornet bliver liggende i siloerne i Ukraine.
“Denne her omstilling er drevet af, at der er et enormt fokus på at få gentænkt forsyningslinjer,” siger Malou Aamund.
Mens dogmet i de globale virksomheder tidligere var, at forsyningskæder og produktion skulle være strømlinede og just in time, er fokus flyttet over på at være just in case. Globaliseringen er simpelthen gået ind i et nyt kapitel, hvor fokus er på at skabe forudsigelighed i en uforudsigelig verden.
“Værdikæderne er helt uforudsigelige for tiden. Og derfor kommer vi også til at se et fokus på vertikal integration, hvor virksomhederne overtager nogle af de funktioner i den samlede forsyningskæde, som hidtil har været varetaget af andre. Man har simpelthen ikke lyst til at være for afhængig af bestemte underleverandører mere. Inden for tech-branchen ser du, at USA og Europa investerer massivt i produktion af chips, som er et marked, der også har været meget ustabilt de seneste år,” fortæller Malou Aamund.
Hvordan kommer danske virksomheder så til at klare sig i en uforudsigelig verden? Malou Aamund tillader sig at være forsigtigt optimistisk.
“Danmark har været foregangsland med hensyn til at håndtere kriser med innovation og sammenhængskraft. Vores fokus er på mange af de områder, der kommer til at være vigtige fremover: Sundhed, sikkerhed, velfærd og klima. Det er også områder, hvor samarbejde mellem det private og det offentlige bliver vigtigt,” siger hun.
Man må heller ikke undervurdere den styrke, der ligger i, at vi er et samfund med høj sammenhængskraft og en høj grad af tillid mellem borgeren, staten og virksomhederne.
“Når vi hos Google så på, hvad folk havde søgt efter under coronakrisen, fandt vi, at Danmark så ret anderledes ud end mange andre lande. I Danmark søgte vi på terrassevarmere, yogamåtter og vinkøleskabe. Det siger jo lidt om vores folkesjæl. Og at vi har en grundlæggende tillid til, at myndigheder og organisationer nok skal hjælpe os med at navigere gennem det her. Det er en styrke,” siger Malou Aamund, der også erkender, at der selvfølgelig også er en bagside af den magelighed, som det trods alt også afspejler. Vi mangler nemlig også omvendt sulten efter mere – og i høj grad en iværksætterkultur, hvor små og mellemstore virksomheder vokser sig store.
“Jeg kunne godt savne, at vi havde et lidt stærkere mindset når det gælder vækst. Vi har ikke evnet at skabe et økosystem af småvirksomheder – f.eks. inden for medtech. Der er USA langt bedre til at skabe samarbejde mellem den akademiske verden og risikovillig kapital. Der er vi slet ikke på samme niveau. Og vi er dårlige til at tænke på tværs af sektorer,” siger Malou Aamund
Hun føler sig forholdsvis fortrøstningsfuld, når det gælder de store danske virksomheder, der er i fuld gang med at bruge fremtidens teknologier til at orientere sig i en uoverskuelig verden. Men hun er mere bekymret for de små og mellemstore virksomheder.
“Vi har rigtig mange arbejdspladser og meget af vores konkurrenceevne er bundet op på de små og mellemstore virksomheder. Og der har vi et efterslæb når det gælder fremtidens teknologier. Det er en stor udfordring, og vi har også et mindset, hvor vi ikke drømmer stort nok. Det kan godt blive lidt for mageligt,” siger den afgående Google-direktør, der opfordrer virksomhederne til at have øjnene rettet mod de næste generationer.
“Du skal ind og ramme den næste generation, der er på uddannelsesinstitutionerne i dag. De har både drømmene, og de er værdibaserede. De tænker ud af boksen. Men de er stadig i nogle institutioner, der er utroligt rigide i deres måde at arbejde sammen med andre på. Vi mangler den der krydsbefrugtning mellem den risikovillige kapital og talenterne. Hvis vi kunne blive bedre til det, vil vi kunne revolutionere verden. Der er en kæmpe omstilling på vej, men det er også i den slags omvæltninger, at store virksomheder bliver født,” slutter hun.
Annoncen er produceret 12.09.2022 af Børsen Creative for Dansk Konkurrenceevneråd.