KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement
Annoncørbetalt indhold af SWIFT

Gennembrud for internationale betalingsløsninger: Fremtiden er langt mindre besværlig

Pengeoverførsler på tværs af landegrænser er på vej mod et gennembrud - fremover vil de være langt mere gnidningsfrie og mindre komplekse. Foto: Getty Images
Pengeoverførsler på tværs af landegrænser er på vej mod et gennembrud - fremover vil de være langt mere gnidningsfrie og mindre komplekse. Foto: Getty Images Foto: Getty Images

Nye apps har revolutioneret vores måde at overføre penge på – men udelukkende inden for landets grænser. Nu har Swift, verdens førende service for finansielle overførsler, taget et tigerspring for overførsler over grænserne.

Vi udfører langt over en million transaktioner med MobilePay om dagen. Mobiloverførsler har på mange måder revolutioneret måden, forbrugere overfører penge på. Men det er som om, at revolutionen slutter ved grænsen.

Der er ikke meget at bruge MobilePay til, når man først har passeret Øresundsbroen eller grænsen i Padborg. Pengeoverførsler bliver noget mere omstændige, når man krydser landegrænser, tidszoner, finansielle systemer og reguleringer. Visionen om en mere gnidningsfri løsning for private forbrugere har dog taget et spring fremad, efter at Swift har lanceret en løsning til betaling mindre beløb over hele kloden.

Løsningen, der hedder Swift Go, minder på nogle måder om danske MobilePay, svenske Swish eller norske Vipps. Der er dog ikke tale om en app, men en service, der kan tilføjes i bankernes eksisterende infrastruktur.

”Der er et stort behov for en nem løsning for overførsel af mindre beløb. Det er både privatpersoner og små og mellemstore virksomheder, der efterspørger muligheden for at overføre mindre beløb nemt, hurtigt og med en gennemskuelig prisstruktur,” fortæller Ted Scheiman, Head of Nordics & Baltics hos Swift, der har en svimlende rækkevidde på fire milliarder konti gennem en infrastruktur med 11.000 banker, kapitalforvaltere og andre virksomheder.

Over 200 lande er med i samarbejdet, der faciliterer ni milliarder finansielle transaktioner om året. Med andre ord er det hovedpulsåren i verdens finansielle kredsløb med en rækkevidde ud til alle hjørner af kloden, hvor det er teknisk og politisk muligt. Selvom det endnu ikke er muligt at lave overførslerne i realtid, så er det et tigerspring fremad i forhold til at lave bankoverførsler over grænser. Og det giver bankerne mulighed for at konkurrere på tid, omkostninger og transparens.

”Det bliver væsentligt hurtigere, end man kender fra bankoverførsler i dag. Men, som det er nu, vil det ikke være i realtid, da der er voldsomme krav til bankoverførsler på tværs af grænserne. Det er klart, at kravene til compliance er meget større, hvis man bevæger sig i hele verden. Swift Go vil være konkurrencedygtigt i forhold til hastighed og gennemsigtighed af til omkostningerne,” fortæller Ted Scheiman, der forklarer, at omkostningerne, der bliver bestemt af den enkelte bank, altid vil fremgå forud for hver enkelt transaktion.

Om det er en service, man vil tilbyde sine kunder, er op til den enkelte bank, men flere nordiske banker er allerede ved at implementere produktet.

Norden er klar til innovation

Ted Scheiman profile.png
Ted Scheiman er Head of Nordics & Baltics hos Swift.
Og det er naturligt at kigge mod Norden, hvis man kigger på betalingsløsninger. De nordiske forbrugere er vant til at betale uden kontanter derhjemme, og de vil derfor nemmere kunne tage springet til at betale over grænserne.

”Vi tænker nok først over det, når vi rejser til udlandet. Men i Norden er vi verdensledende med mobilbetaling, og det er en udvikling, som er drevet af bankerne. Det er noget, som der bliver lagt mærke til i udlandet, og en udvikling, man gerne vil være en medspiller i. Det er en vigtig grund til, at Swift er til stede i Norden.”” siger Ted Scheiman.

Overførsler uden friktion

Et andet problem med bankoverførsler på tværs af grænserne er, at en stor del bliver forsinket på grund af banale fejl som forskellige formater, slåfejl og andre menneskelige fejl. Fejlene betyder ikke, at pengene bliver tabt, men det kan betyde flere omkostninger for banken og forsinkelser, der er uacceptable i en digital tidsalder.

En anden nyhed, der kan gøre verdens finansielle kredsløb lidt sundere, er derfor, at det nu er muligt at prevalidere Swift-bankoverførsler. Gennem en såkaldt API kan bankernes systemer nu kommunikere sammen, så man umiddelbart kan se, om alle oplysninger er korrekte.

”Der er mange ting, som kan gå galt, når man overfører penge i dag. Vi regner med at fem procent af alle transaktioner har det problem. Det problem har vi adresseret med forhåndsgodkendelse, og samtidig bruger vores platform nu ISO 200022-standarden, som gør det muligt at overføre rige og strukturerede data mellem banker. Det er en stor nyskabelse for hele bankindustrien,” siger Ted Scheiman.

”De kommende år bliver virkelig intense og nyskabende inden for betalingsløsninger. Vi har bygget grundlaget for, at Swift kan være med i den udvikling, og dermed gøre de løsningerne til gængelige for millioner af private forbrugere og små og mellemstore virksomheder i alle dele af verden, ” slutter han.

Du kan læse mere om Swift Go og hvordan den sætter nye standarder for betalingsløsninger her.

Artiklen er produceret den 24.04.2023 af Børsen Creative i samarbejde med SWIFT

Forsiden lige nu