Dansk brintkomet får sin børsdebut torsdag: Her er et overblik over markedet, konkurrenterne og de store udfordringer

Green Hydrogen Systems har udviklet elektrolyseanlæg til produktion af grøn brint. Nu er det danske selskab klar til at gå på børsen i København

20210421-084232-3_107Mb.jpg
Sebastian Koks Andreassen har været adm. direktør for Green Hydrogen Systems siden 1. november sidste år. Arkivfoto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Bæredygtig
16. jun 2021 KL.14:00

Det danske brintselskab Green Hydrogen Systems gør torsdag sin entré på den københavnske fondsbørs med en samlet markedsværdi på 3 mia. kr. Brintkometen debuterer med en kurs på 40 kr.

Blandt kerneinvestorerne er ATP, Vækstfonden, Nordea, Bankinvest, Spar Nord og MK Ventures, ligesom kapitalfonden Nordic Alpha Partners, pengetanken A.P. Møller Holding og Norlys også fortsat er en del af ejerkredsen efter noteringen.

Interessen fra andre investorer så også ud til at have været god, og ifølge Børsens oplysninger blev ordrebogen fyldt på bare to timer.

Her er et overblik over børsdebutantens marked, konkurrenter og muligheder.

Hvad laver Green
Hydrogen Systems?

Green Hydrogen Systems udvikler og producerer modulære elektrolyseanlæg, der kan omdanne strømmen fra vedvarende energikilder som vind og sol til grøn brint. Det sker gennem elektrolyse, hvor den grønne strøm bruges til at spalte vand (H2O) til brint (H2) og ilt (O2). Heraf navnet Green Hydrogen, da hydrogen er det engelske ord for brint.

Hvad er grøn brint?

Brint er et grundstof, der allerede i dag bruges i en lang række industrier som bl.a. i stålindustrien, på raffinaderier og til produktion af ammoniak og metanol. I dag bruges primært grå brint, som er produceret ved hjælp af naturgas.

Grøn brint produceres derimod gennem vedvarende energikilder

Grøn brint produceres derimod gennem vedvarende energikilder. Den grønne brint kan bruges direkte – eller forædlet til flydende grønne brændstoffer som grøn ammoniak og metanol – i nogle af de sektorer, der er svære at elektrificere.

Det gælder bl.a. inden for tung industri og tung transport, der dermed kan reducere CO2-aftrykket. Power-to-x er en samlebetegnelse for konverteringen af strøm til grønne brændsler.

Herhjemme har bl.a. Ørsted valgt at satse på produktion af grøn brint, og bl.a. transportgiganter som A.P. Møller-Mærsk og DSV Panalpina har udtrykt en interesse for grøn brint og power-to-x.

Hvordan er markedet
i dag?

Markedet for grøn brint er i dag i den helt tidlige fase. Kun ganske få er projekter i drift, og størstedelen af dem er demonstrationsprojekter. Både interessen og investeringstilsagnene er dog øget markant, især det seneste år, og flere selskaber har annonceret planer om produktionsanlæg for grøn brint i stor skala.

Hvor stort er
potentialet?

Regeringer i en lang række lande har tilsyneladende fået øjnene op for grøn brint. I EU er ambitionen at gå fra næsten ingenting til at have mindst 40 gigawatt i 2030. Flere lande som Tyskland og Holland har også præsenteret egentlige strategier og handleplaner.

40 gigawatt grøn brint er EU’s mål for 2030

I Danmark skal grøn brint ifølge regeringen også spille en nøglerolle for at nå målet om at have reduceret CO2-udledningen med 70 pct. i 2030. Først i løbet af efteråret forventes regeringen at være klar med en power-to-x-strategi.

Hvad er
udfordringerne?

Prisen på grøn brint er en af den spirende industris store udfordringer, da den grønne brint i dag ifølge energiagenturet Irena er flere gange dyrere end den traditionelle grå brint. Derfor er ét af de helt store fokusområder at få reduceret omkostningerne til produktion af grøn brint.

Derudover skal der også findes løsninger på, hvordan den grønne brint og de flydende grønne brændsler bruges på den mest sikre og effektive måde hos aftagerne. Det betyder også, at industrien står foran en stor opgave med at opbygge markedet.

Samtidig er industrien i høj grad afhængig af det politiske klima og regeringers strategier for grøn brint. Både langsigtede offentlige og private investeringer er nødvendige for at “realisere markedet for grønt brints potentiale”, fremgår det af prospektet.

Hvem er
konkurrenterne?

Flere andre selskaber har også øjnet mulighederne i udvikling og produktion af elektrolyseanlæg, der kan producere grøn brint.

Danske Haldor Topsøe har i år oprettet en egentlig division for grøn brint, og flere konkurrenter har også allerede etableret sig på børsmarkedet. Det gælder bl.a. norske NEL, der er noteret i Oslo, og britiske ITM Power, der er noteret på børsen i London.

Tjener Green Hydrogen
Systems penge?

Ikke endnu. I 2020 omsatte selskabet for 12,2 mio. kr. og havde et underskud før skat på 75,5 mio. kr.

12,2 mio. kr. omsatte Green Hydrogen Systems for i 2020

Selskabets ledelse har flere gange fortalt, at det over en årrække er planen at investere mere, end der ryger ind på kontoen. I 2025 forventer brintkometen en omsætning på over 1 mia. kr. og at nå en positiv driftsindtjening (ebitda).

Selskabet har lige nu en samlet ordrebacklog på elektrolyseanlæg med en kapacitet på ca. 7 megawatt, hvilket svarer til en værdi af 57 mio. kr., der skal leveres i år og næste år.

Hvad skal pengene
bruges på?

Det ventede nettoprovenu på 1 mia. kr. skal sikre en oprustning på særligt tre fronter hos virksomheden: organisationen skal vokse, produktionskapaciteten skal udvides, og der skal investeres mere i forskning og udvikling, har selskabets ledelse tidligere oplyst.

Green Hydrogen Systems har bl.a. planer om i 2023 at lancere en ny produktplatform for elektrolyseanlæg under navnet “X-series”, der er en efterfølger til den nuværende “A-series”.

Pengene forventes at kunne dække selskabets planer frem til udgangen af 2025, fremgår det af prospektet.