1200 små sladrehanke hjælper Esbjerg Havn i klimaindsats

Den store vestjyske industrihavn gør massivt brug af data for at få skabt det nødvendige overblik over, hvordan havnen kan blive mere bæredygtig

NY Esbjerg Havn.jpg
Ved hjælp af en digital løsning, der henter data fra 1200 målepunkter i Esbjerg Havn, kan havneledelsen overvåge det forventede CO2-udslip i havnen. Foto: Esbjerg Havn
Bæredygtig
22. feb 2021 KL.19:30

Fisk, olie, vind.

Esbjerg Havns historie kan skrives med de tre ord.

Først kom skiftet fra fiskeri til olie, der nu er sat et endeligt punktum for med et stop for olieudvindingen i 2050. Herefter fulgte et stort fokus på vindindustrien og alt, hvad der understøtter den, og nu har Esbjerg Havn forsøgt at se længere ud i fremtiden.

Miljøet fylder mest

I den horisont var bæredygtighed, som havnen nu forsøger at trække helt tæt på ved hjælp af især omfattende brug af data.

“Miljøet fylder mest hos os for tiden,” siger Dennis Jul Pedersen.

Man er gået over til at se havnene som grønne energihubs Kasper Ullum, miljøkonsulent, Danske Havne

Han er direktør for Esbjerg Havn og har stået i spidsen for havnens arbejde med at udarbejde en bæredygtighedsrapport i 2019. Det samme år, som havnen sammen med ni andre nordiske havne gik sammen i en alliance for at skabe mere bæredygtige havne.

I slutningen af 2020 kom havnen så med i Getting to Zero Coalition, hvor havnen i fællesskab med andre dele af shippingindustrien arbejder mod at reducere CO2-udledningen fra sektoren samlet set med 50 pct. inden 2050.

Konkret arbejde

De seneste år er der dermed blevet talt meget om mål og hensigter, men det vigtigste for ledelsen på havnekontoret på Hulvejen 1 har været at få målene gjort helt konkrete.

“Det er fantastisk, at vi har fået en klimalov, og vi får vel også snart en bæredygtighedslov. Vi har for længst høstet de lavthængende frugter som at købe elbiler til havnen og få virksomhederne til at bruge grøn strøm,” siger Dennis Jul Pedersen.

Når han siger “for længst”, er det nu ikke længere tid siden end de seneste par år.

“For ikke engang fem år siden var der altså ingen, der talte om bæredygtighed,” lyder det fra havnedirektøren, der fra de nemme projekter er gået over til de sværere og mere indholdstunge.

For ikke engang fem år siden var der altså ingen, der talte om bæredygtighed Dennis Jul Pedersen, direktør, Esbjerg Havn

1200 målepunkter

Det seneste er et overvågningssystem udviklet i samarbejde med den amerikanske it-gigant Honeywell.

Selskabet har sammen med Esbjerg Havn udvalgt 1200 målepunkter på havnen, som leverer data ind til en skræddersyet digital overvågningsløsning. F.eks. kan man se, hvor mange skibe, der er i havnen, og om de er tilsluttet havnens landstrømanlæg. Hvis de er koblet op på anlæggene, udleder de ikke CO2 og er dermed med til at gøre havnen mindre belastende klimamæssigt.

“Da vi begyndte at interessere os for CO2, kunne vi se, at vi havde et CO2-aftryk på mellem 80.000 og 100.000 ton om året. Ved at få it-løsningen kan vi overskue, hvordan CO2-udledningerne er fordelt på de forskellige områder på havnen, på forskellige skibstyper, og hvor længe skibene er i havn,” siger Dennis Jul Pedersen.

Digital sladrehank

Løsningen har foreløbigt givet havneledelsen overblik over, at de mere end 6000 årlige havneanløb fra skibe udgør 85 pct. af CO2-udledningen i havnen, mens den resterende andel kommer fra trucks, lastbiler og kraner på havnen. For de sidstnævnte er grøn strøm en hurtig og nem hjælp.

Med hensyn til skibene kan it-løsningen ved at kombinere data om skibenes gennemsnitlige CO2-udledning med antallet af dage i havn sladre om, hvornår CO2-udledningen er for høj. Så lyser røde symboler i systemet.

På den måde udpeger de røde områder på kortet over havnen, hvor det bedst kan betale sig at anlægge anlæg med landstrøm og dermed skifte CO2-udslip fra skibet ud med grøn strøm.

Nyskabende løsning

Dennis Jul Pedersen vurderer, at den digitale løsning bliver et afgørende værktøj for at nå det danske mål om CO2-reduktion på 70 pct. i 2030. Løsningen kan udbygges til andre områder af havnen og omfatte både virksomheder på havnen og dem, der grænser op til byen.

“Den store udfordring er, at vi har skulle skabe noget, der ikke har været der tidligere. Vi er rigtig langt, men der er stadig meget tilbage af rejsen, og vi kender ikke alle løsningerne til at finde vej,” siger han og vil som jyde nødig prale, men han er alligevel stolt over, at dataløsningen er den første af sin slags i danske havne.

Det bekræfter brancheorganisationen Danske Havne, der vurderer, at Esbjerg Havn er længst fremme i fht. at bruge digitalisering i arbejdet med at nedbringe CO2-udslippet. Men samtidig understreger miljøkonsulent Kasper Ullum, at alle havne er i gang på hver deres måde med at tænke bæredygtighed ind i havnedriften.

Energihubs

“Der er generelt grønt momentum, når vi kigger bredt på havnene af alle typer. Man er gået over til at se havnene som grønne energihubs, hvor man f.eks. kan være med til at producere fremtidens brændsler, og hvor de får en langt større rolle i den grønne omstilling, end man måske traditionelt har set,” siger Kasper Ullum.

I Aarhus Havn, der er Danmarks største containerhavn, er man f.eks. begyndt at give rabatter til skibe, der er miljørigtige, ud fra det såkaldte ESI, Environmental Ship Index. Rabatten er på 4,5 pct. på skibsafgiften, og det er det første initiativ af sin slags i Danmark.

Lignende initiativer ses internationalt, hvor storhavnen i Gøteborg i flere år har arbejdet med miljørabat.

Arbejdet med bæredygtighed i Aarhus Havn spænder også over et samarbejde med Aarhus Universitet om at sikre biodiversitet i havnen, og ifølge Kasper Ullum breder bæredygtighedsdagsordenen sig vidt ud.

Gavn af naboer

På havnen i Aalborg, Port of Aalborg, er opgaven med bæredygtighed mundet ud i et større samarbejde med virksomhederne på havnen om, hvordan selskaberne ikke bare er lejere af noget areal på havnen. I stedet skal de ses som samarbejdsparter både med havnen og hinanden.

“Generelt oplever vi, at havnene er begyndt at tænke bæredygtighed ind, hver gang de skal noget nyt. F.eks. i fremtidsplanerne, hvis havnen skal udvides, så indlægger man f.eks. overvejelser om biodiversitet,” siger Kasper Ullum.

Tre punkter for omstilling

De danske havne er organiseret forskelligt. Aalborg Havn og Copenhagen-Malmø Port er f.eks. aktieselskabshavne, mens Aarhus og Esbjerg Havn er kommunale selvstyrehavne. Derudover er der en række mindre kommunale havne.

Det er derfor helt forskelligt, hvor meget og hvordan de kan spille ind i bæredygtighedsagendaen, men fra Danske Havne er der udstedt en overordnet plan for grøn omstilling i tre punkter: en emissionsfri havn, understøttelse af den cirkulære økonomi og understøttelse af grøn adfærd hos kunder.

Genanvendt affald

De tre punkter udpeger mål for havnene for 2025 og 2030.

I 2025 skal alle maskiner på havne være fossilfrie, ligesom der skal være “indført systematisk dialog om grøn adfærd og bæredygtighed mellem havnen og dens kunder”.

Fem år senere i 2030 skal havnenes energiforbrug bestå af 100 pct. vedvarende energi, ligesom havnene skal være CO2-neutrale i 2030. Dertil kommer, at havnene skal genanvende 90 pct. af deres eget affald og det affald, skibene kommer i havn med, og at der skal være mulighed for at tilslutte sig grøn strøm for de skibe, som anløber havnene. Til sidst skal havnene også give differentierede afgifter til forskellige skibstyper i tråd med eksemplet fra Aarhus Havn.