KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement

Produktivitet vs. effektivitet - hvor sparer man mest tid og penge?

Foto: Unsplash

Hvis man gerne vil højne arbejdsmængden med de samme ressourcer i virksomheden, handler det om produktivitet. Men vil man gerne kunne producere den samme arbejdsmængde som nu, bare med færre ressourcer, handler det i stedet om effektivitet. De to koncepter minder unægteligt om hinanden. Men der er alligevel en hårfin grænse mellem de to. Formår man at forstå forskellen, kan man nemmere finde den rette strategi i virksomheden.

Produktivitet

Når man taler om en højproduktiv arbejdsplads, så er det en arbejdsplads, hvor man når mange opgaver på kort tid. En kollega, der når flere opgaver end sin kollega, selv om de bruger lige meget tid, vil derfor i princippet være mere produktiv. Med produktivitet forsøger man at skabe mere værdi med den samme arbejdskraft og ressourcer.

Dermed skal man ikke bruge lige så mange omkostninger, som hvis man brugte længere tid på opgaven. Intranet software er et eksempel på en løsning, der kan være med til at øge produktiviteten. For når man samler kommunikation og dokumenter ét sted, skal man ikke bruge tid på at grave i flere mapper, ergo sparer man også penge.

Fordelene ved produktivitet

Når en virksomhed øger produktiviteten, så udnytter man ressourcerne mest muligt, så man får færre omkostninger. Større produktivitet vil også kunne give højere profitter, fordi man nemmere kan regne ud, hvor man kan bruge pengene bedst. Samtidig kan man også skabe bedre arbejdsvilkår for ens medarbejdere.

Ved at skære ned på unødvendige møder og repetitivt arbejde med at lede efter dokumenter, kan man spare medarbejdernes tid, så de kan bruge deres tid på vigtigere opgaver. Laver de det, de brænder mest for, vil man som arbejdsgiver også møde en gladere medarbejder.

Effektivitet

Som nævnt før er effektivitet nært beslægtet med produktivitet, men der er alligevel en forskel. Når man taler om effektivitet, så handler det om kvaliteten af det arbejde, man får lavet. Måske når man mange opgaver på kort tid. Men hvis man skal lave opgaverne om, eller ikke får lavet det godt nok, kan man risikere at skulle bruge tid og dermed penge på det igen. Dermed er det ikke effektivt arbejde.

Vælger man i stedet at lave det samme stykke arbejde, bare på mindre tid og med færre ressourcer, arbejder man inden for effektivitetens rammer. Det er blandt andet gennem automatisering, at man kan formå at arbejde mere effektivt.

Fordelene ved effektivitet

Fordi man arbejder med færre ressourcer, kan man også opnå omkostningsbesparelser. Dermed vil man kunne se større profitter, fordi man har mulighed for at skabe flere produkter, når man ikke har lige så mange ressourcer, men mere tid. Ved effektivitet har man også nemmere ved at nå kundernes krav, og alt i alt vil virksomheden vokse mere.

Hvis man fokuserer på effektivitet, så kan man faktisk også forbedre produktiviteten. For arbejder man først effektivt, arbejder man højst sandsynligt også produktivt. En god strategi er derfor en blanding af de to.

Forsiden lige nu