KØB SENESTE NYT KURSER Køb Abonnement

Digital energistyring er et skridt i retning af grønnere ejendomme

Foto: Gettyimages
Foto: Gettyimages

Grønne ejendomme bliver mere og mere populære, både blandt købere, lejere og investorer. Derfor opstår der også løbende nye tiltag, der skal gøre ejendommene mere bæredygtige. Digital energistyring er ét af dem, og det hitter allerede blandt investorerne.

I 2023 er grøn omstilling mere aktuelt end nogensinde før, og det gælder ikke mindst for de danske ejendomme. I dag er bæredygtige ejendomme således i høj kurs, og investorer er meget interesserede i at implementere forskellige grønne løsninger.

Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at digital energistyring har vundet indpas blandt investorerne. Med den smarte digitale løsning bliver energiforbruget overvåget automatisk, og dataen kan bruges til at gøre ejendommen endnu mere energivenlig.

12 investorer implementerer digital energistyring

Blandt Danmarks ejendomsforvaltningsselskaber er DEAS blandt de mest førende på markedet. Selskabet administrerer både bolig- og erhvervsejendomme, heriblandt intet mindre end 2.400 ejendomme og 78.000 lejemål. Dermed er DEAS Group et interessant emne for mange danske ejendomsinvestorer.

Ejendomsforvaltningsselskabet er bestemt ikke blevet mindre interessant, efter de har udviklet den nye service, digital energistyring. På nuværende tidspunkt er der således allerede 12 investorer og 1.000.000 m2, som har implementeret løsningen. Det lader kun til at være begyndelsen, for flere er på vej til at tage den nye service i brug. DEAS Group har også store fremtidsplaner for den nye service, som endnu kun er i sin spæde fase.

Fremadrettet er der således planer om at udarbejde konkrete CO2-regnskaber på baggrund af den indhentede forbrugsdata. Muligheden for at udvide overvågningen til de individuelle lejemål er også på tegnebrættet. Vi har altså kun set begyndelsen af den digitale energistyring og dens potentiale til at skabe endnu grønnere, billigere og mere attraktive boliger.

Automatisk indhentning af værdifuld data

Den store interesse for digital energistyring er ikke nogen overraskelse. Den automatiske indhentning af forbrugsdata gør det nemlig muligt at nedsætte energiforbruget og opnå store besparelser. Det kan gøre ejendommene mere attraktive for købere og lejere, hvilket samtidig gør dem mere attraktive for investorer.

Her er altså tale om værdifuld data, som kan indhentes på en effektiv måde i forhold til den manuelle energistyringsaftale. I den traditionelle energistyringsaftale indhenter DEAS Group data fra ejendommens driftspersonale såvel som eksterne leverandører på en månedlig basis. Men med digital energistyring bliver det muligt at uploade data fra vand-, el- og fjernvarmemålere på timebasis. Dataen uploades ganske automatisk, så DEAS Group nemt kan overvåge den.

Overvågningen gør det ikke bare muligt at få en indsigt i ejendommens generelle energimæssige performance, så man kan forbedre den. Det gør det også muligt at få information om atypiske udslag i forbruget med det samme, så man hurtigt kan reagere.

Således udløses der en alarm på mail og sms, hvis forbruget af vand eksempelvis slår ud. På den måde kan DEAS Group omgående reagere på eventuelle fejl og lækager. Alt i alt betyder det, at den digitale energistyring kan medføre store økonomiske optimeringer af ejendommen.


Forsiden lige nu